
Der findes steder, hvor dagen begynder lidt langsommere.
Hvor duften af nybagt brød møder den første kaffe. Hvor en hurtig kop bliver til en længere pause. Hvor mennesker mødes omkring bordet uden nødvendigvis at have travlt med at komme videre.
I Strandhotellet fra 1900 – den ældste bygning på Ruths – skaber vi et nyt samlingspunkt i Gl. Skagen. Et sted med sin egen identitet, men med rødder i det, vi holder af: nærvær, kvalitet og et værtskab, der mærkes i detaljen.
Café Ingrid er bageri, café og delikatesse samlet under ét tag. Fra morgenstunden fyldes hylderne med nybagt brød og bagværk fra eget bageri, mens delikatessen byder på nøje udvalgte specialiteter, søde fristelser og produkter, der kan nydes både her og hjemme.
Om formiddagen serveres brunch i rolige omgivelser og til frokost kan du nyde klassiske smørrebrød, frisklavede sandwiches og hjemmebagt brød, tilberedt med respekt for gode råvarer og håndværket bag. Om eftermiddagen inviterer vi til Afternoon High Tea, hvor tiden gerne må gå lidt langsommere, og samtalerne lidt længere.
Vi glæder os til at byde alle velkommen.




Bestil bord allerede i dag
Lad os endelig vide, hvad der måtte være af forespørgsler eller spørgsmål.
Vi ser frem til at hjælpe!
>> BOOK BORD
Giv os et kald på:
98 44 11 24
Skriv til os på:
info@ruths-hotel.dk
